Hyldest til det mærkelige

Er mærkelig et skældsord? Det er der en hel del mennesker, der lader til at synes. Demokraternes vicepræsidentkandidat Tim Walz for eksempel, ham på billedet herover, hvis opadstigen på den politiske scene i USA er nært forbundet med hans beskrivelse af Donald Trump og J. D. Vance som "weird". »These guys are creepy and just weird as hell,« som Walz har sagt i en af sine taler.

Senest var det statsminister Mette Frederiksen, der omtalte SMV-regeringen sådan her: »Det er jo en mærkelig regering, det her.« Anledningen var de åbenlyse interne uenigheder om pensionsalderen, der har vist sig her efter sommerferien, og som de politiske journalister selvfølgelig var interesserede i at høre lidt mere om. Kort sagt: "Mærkelig" blev brugt som en undskyldning for Mette Frederiksens egen uprofessionelle og lettere kluntede kurs.

Men tilbage til spørgsmålet. Er mærkelig et skældsord? Det kan vi her på ATLAS-redaktionen svare meget kort og klart på. Det synes vi ikke. Som magasin har vi i snart 15 år gjort en dyd ud af at skrive og udgive mærkelig journalistik.

Derfor får du her syv af de mærkeligste artikler fra ATLAS gennem tiden, kvit og frit, også selvom du eventuelt ikke er abonnent (som i den digitale version ellers kun koster sølle 50 kr. om måneden). Artiklerne er ikke mærkelige, fordi de beskæftiger sig med "det mærkelige" som emne eller handler om "noget mærkeligt", men fordi de i sig selv er nogle mærkelige tekster. Hybrider om man vil. Og hvorfor lige syv? Fordi syv bare er et super mærkeligt tal. Her kommer de:
 

Selvom Bilka føles lidt som et shopping-Lalandia, så er det jo først og fremmest en seriøs virksomhed. Forfatter Jonas Suchanek brugte sin sommerferie på at besøge hver eneste Bilka i Danmark.
 

»Vi lever i en så usædvanlig tid, at et sædvanligt liv ikke lader sig undskylde.« Mikkel Rosengaard om gentagelse, rollespil, og eksperimenter med kærligheden.
 

Vi er begyndt at forstå, at vi er globalt forbundne i skrøbelige og komplekse netværk med dyr, planter og mikroorganismer. Det viser coronapandemien. Men vi ville allerede have vidst det, hvis vi havde lyttet til en af samtidskunstens mest dominerende pointer i disse år.
 

Hvad gør man, hvis man får en mistanke om, at man muligvis, dybt nede i sit hjertes mørkeste kammer, er et konservativt menneske? En af dem, der skælder ud over politisk korrekt hykleri og Politikens kulturskribenters utydelige flødeskrift, og som elsker bankdirektør Varnæs og det gode gamle fysiske brev. Man går en smule i panik. Besinder sig. Som en god konservativ ville besinde sig.
 

Forfatter Jacob Skyggebjerg meldte sig ind i Stram Kurs, tog til Rigskongres på Christiansborg og fandt et fællesskab sammentømret af de uønskedes oprør.
 

Vi støder på stadig flere og flere bots. Også selvom vi måske ikke ved det. Porn-bots, russiske propaganda-bots og så selvfølgelig digter-bots, der skaber uendelige universer, skriver samfundskritiske digte og udforsker det menneskelige sprog.
 

I Danmark er sexlegetøj over de senere år blevet mere end bare kulørte redskaber. Istedgades butiksvinduer er erstattet af en frigørelsesbølge med merchandise og influencers. På reportage på Indre Nørrebro og Google Street View undersøger Kristoffer Rich Henningsen det seneste fra nydelsesindustrien. For hvis dildoen ikke længere bare er et redskab, hvad er så det der ekstra?
 

Bliv abonnent og dyk ned i et stort og mærkeligt hav af endnu mere mærkelig journalistik fra ATLAS.