Hvad kan du se frem til i næste magasin?

Kære læser,
 
Hvordan er det som helt almindelig dansker pludselig at blive tv-stjerne i Japan, så man ikke kan gå på gaden i hverken Tokyo eller langt ude i den japanske provins uden at blive genkendt og afkrævet fotos og autografer? Hvad sker der til Woodford Reserve Gentlemen's Championship Day på Klampenborg Galopbane? Hvorfor ville der ikke findes et samfund, hvis ikke der fandtes kunst? Hvilke ting skal man (ifølge forfatter Anna Juul) for alt i verden ikke lave i sin sommerferie? Og hvordan var det at vokse op som barn af en af det 20. århundredes største danske digtere?

Alt det og meget andet kan man få svar på i det næste nummer af ATLAS på tryk. Det udkommer den 13. juni og lander i alle komplet-abonnenters postkasser.

Fordi nummeret udkommer lige op til sommerferien, har vi vanen tro skruet op for uaktualiteten og løsnet tøjlerne en anelse. Det bliver et nummer, der søger en smule længere ud i både idéernes og erfaringernes afkroge end vanligt. Helt ud på psykens overdrev, derude hvor alle tanker bliver dejligt bløde i kanterne, bøjelige som et lemfældigt oppustet badedyr eller et liggeunderlag, man finder frem fra bunden af det fjerneste loftsrum, fordi det nu igen er tid til at sove i telt i haven. Det skal gerne være sådan, at teksterne er langtidsholdbare, at man gider genoptage læsningen dagen efter og dagen efter og...

Nå. For at få en fornemmelse af det kommende magasin får du her et par uddrag fra det. Vi starter i Venedig:

»At vade rundt i Venedig, i masseturismens absolutte helvede, der findes ikke noget værre sted på kloden. At se kunst i Venedig er antitesen til al kunst der nogensinde er lavet. Det er rædselsvækkende som kunstner gentagende gange, syv gange tror jeg for mit vedkommende, at vade rundt der. De fleste kunstnere holder sig af forståelige grunde væk, de bliver forvirrede og vrede over at betragte liget af kunsten ligge og rådne i Canal Grande mens I andre drikker aperolspritzsere for at fejre kunstens død.«

Så rejser vi tilbage i tiden:

»På mange måder var min far som en overfølsom mimose – eller måske nærmere myose – der fra sin ende af huset sendte et rodnet af nervetråde ud i hele huset. Han var støjoverfølsom og led periodisk af voldsomme søvnproblemer. Dette gjorde, at han hver aften gik i seng omkring klokken ni. Gik han i seng senere, risikerede han at »passere sit søvnpunkt« og derpå fulgte måske en helt eller delvist søvnløs nat. Og når han så var gået til ro, blev det om muligt endnu vigtigere ikke at afstedkomme høje lyde, der kunne forstyrre og vække ham. En albue stødt ubetænksomt ind i væggen i overetagens midterrum, hvor jeg boede, kunne med sit dumpe drøn vække prinsessen på ærten.«

Og så skal vi til Japan:

»Allerede i Tokyo havde der været generte skoleklasser og et par forretningsfolk, der ville hilse, fordi de kunne se, vi optog til programmet, men nu begyndte det at stikke af. Første gang var det en energisk bilist, der klodsbremsede sin bil, så det hylede, og løb efter os med to dåser kold cappucino, han hev ud af en automat i vejkanten. Anden gang var det et high school volleyball-hold på udflugt, der ville have selfies. Tredje gang var det et ældre ægtepar, der samlede os op lidt uden Fukuoka og inspirerede af vores planløse tv-koncept besluttede at udvide søndagsturen og køre os hele vejen til Hiroshima. Kirsebærtræerne sprang luftigt ud, det var den store årstid, vi mødte folk, sov på deres gulve, og overalt var noget skiftet. Vi blev genkendt.«

Det var kun ganske få procent, en lille appetitvækker. Til at fordrive den uudholdelige ventetid med på en lidt mere tilfredsstillende måde får du her en tekst, vi udgav for lidt tid siden, som også har en sommerferieagtig slentrende energi over sig.

Der er selvfølgelig tale om essayet Haven midt i byen skrevet af forfatter Asger Schnack. Siden debuten i 60erne har han været en del af det danske litteraturmiljø. Gennem årene er stadigt flere af hans livsvidner og fagfæller gået bort, og kan nu besøges på Assistens Kirkegård, hvor de ligger side om side med deres ungdoms inspirationskilder. Hvad kan man nå på et liv, og hvad bliver husket, når man er borte? På en gåtur gennem kirkegården maner Asger Schnack alle fortider frem. Teksten er i anledning af dette nyhedsbrev låst op og gratis for alle at læse. Find den her.

Ellers er der bare tilbage at glæde sig til den 13. juni. Indtil da kan du selvfølgelig læse med online, hvor vi i gennemsnit udsender en ny artikel om dagen.

Tegn abonnement og få adgang til alt vores nyskrevne indhold foruden vores arkiv på mere end 3000 artikler.

Med venlig hilsen,

Alexander Rich Henningsen