I individets nuancer bliver det for alvor universelt

I København i 1888 pantsætter den norske forfatter Knut Hamsun sin frakke. Han har ingenting, ingen penge, han sulter, og mens han vandrer udhungret rundt i gaderne, skriver han romanen Sult om en skribent, der ligeledes er udhungret og befinder sig i et fuldstændigt delirium. Sult er en roman om moralens grænser, ynkelighed, selvoptagethed samt kroppens og tankens disharmoni. Og én ting er sikkert, denne litterære klassiker om et menneske, der balancerer på kanten af samfundet såvel som på kanten af sin egen forstand, var aldrig blevet til noget, hvis Hamsun ikke havde skrevet det ned, han mærkede på egen krop dengang i 1888.

I København i 2018 strejfer en anden lidende kunstner hvileløst rundt. Det er den unge digter Theis Ørntoft, der paranoid og angstfuld forsøger at skrive om sammenhængene i en verden, han føler sig komplet fremmedgjort fra. Theis tager kokain, Theis tager til luder, Theis er afhængig af porno, Theis læser skoleskyderes dagbøger og kan ikke stoppe, selvom det er ubehagelig læsning, Theis kan ikke overskue storpolitik, men læser liveblogs fra bestialske morderes retssager.

»Om natten ser jeg porno igen. Denne gang sætter jeg mig