Flikflak kobjælder sankthansbål
Nogle gange kan man lære et helt forfatterskab at kende ved at læse titlen på et enkelt digt. Da Jørgen Leth med Det bliver ikke væk i 2019 skrev om at blive så gammel, at benene begynder at give efter, var det under overskriften Faldet og med førstelinjen »Jeg faldt i dag«. I Sten Kaaløs nye digtsamling – ifølge titellisten bagerst i bogen hans 41. af slagsen – hedder et digt med tilsvarende motiv Ups og begynder med et »Op igen«. Og op kommer digteren og mere til, så samlingen til sidst kan få den kaninnuttede titel hop hop hop.
Hvis tilnavnet »Den lyse digter« ikke allerede var taget af Jens August Schade – der også hyldes et par gange i hop hop hop – ville det stensikkert være blevet givet til Sten Kaalø. Kaalø, der i mange år har været frimenighedspræst i Bovlund, skriver om livets små mirakler: sneen, bladene på træerne, kærligheden, børnene. Han er, og det lyder måske lidt underligt, en digter, man får lyst til at være gift med. For hør bare titeldigtet, som vil kunne vinde e
