»Vi er nødt til at sige på en god måde, at det kan Magnus desværre ikke deltage i«

For nylig så jeg et billede, der gav mig en mærkelig følelse. Det var på Facebook og af den socialdemokratiske miljø- og ligestillingsminister Magnus Heunicke. Han sad ved et bord af mørkt, imiteret træ, sådan noget laminatagtigt noget, på en bænk, hvis ryglæn var beklædt med rødligt imiteret læder. Gennem vinduet bag ham skimtedes taget af en McDonalds. På bordet foran ham stod en tallerken med kebabkød, pomfritter, hvidt brød, lidt salat for et syns skyld, alt sammen dækket af et gavmildt lag orange dressing. Billedteksten var følgende:

Den mærkelige følelse opstod, tror jeg, fordi de gange, jeg har set Magnus Heunicke i virkeligheden, har det altid været på Østerbro, klædt i moderigtig trenchcoat, nogle gange i følgeskab med hustruen, der er tidligere direktør i Kvinfo. Et rigtigt kreaklasse-power couple, har jeg altid tænkt. En charmerende journalist, der er gået ind i politik med succes, og hans hustru, der arbejder for en go