Mellem dyrisk liderlighed og romantisk længsel

Den første scene i Solar udspiller sig i et IC3-tog fra København mod Skanderborg. Højskolelæreren og digteren Theis er på en rejse igennem Danmark, som han har foretaget så mange gange før. Han er på vej til Ry Højskole, hvor han skal læse op. Theis er modløs, mørk og tom, som han beskriver det, og vil benytte rejsen til Jylland til at foretage en velkendt og lettere klichéfyldt handling som værn mod den depression, der lurer i jegfortællerens system: Theis vil vandre på Hærvejen uden grund og uden idé om, hvor turen ender, og gøre sig fri. Fri for weekendbyturenes tristesse i København, fri for det litterære miljøs forventninger og fri for de velfærdsnærede elever, som Theis underviser.

Friheden på Hærvejen er dog illusorisk. Det er en indbildning, som Theis er bevidst om, men som han undersøger på trods af, at vandringen næppe bliver en Thoreausk åbenbaring i ødemarken: »Aldrig nogensinde ville man fare vild i dette lands parodi på en infrastruktur. I de flade gyllegeografier, i de lunkne velfærdszoner, i den spektakulært middelmådige privilegiesump som var Danmark.«

Romanen er en opløsning med fremdrift, en aggression, der giver slip og handl