En længsel efter noget, som ikke findes

Det er ikke ofte, at instruktørkoryfæet Woody Allen spiller med i film, han ikke selv har instrueret. Og de forholdsvis få gange, det er sket, er der ikke kommet særligt gode film ud af det. Fading Gigolo er dog en undtagelse. Her spiller Allen Murray, en ældre, forfejlet boghandler, der, stillet overfor pengenød, genopfinder sig selv som alfons. Murrays salgsobjekt er hans betragteligt yngre ven Fioravante, en sky deltidsblomsterhandler, spillet af instruktøren John Turturro selv. Rollen som Murray er efter sigende skrevet til Allen, og den ligger da heller ikke milevidt fra de roller, han gennem tiden har skrevet til sig selv. I særdeleshed vækker Murray mindelser om hovedpersonen i Broadway Danny Rose fra 1984, en talentløs krejler af en musikagent, der har det hele i munden. Med samme kombination af krejleropportunisme og hurtigsnakken begynder Murray at lede efter købestærke og vellystne kvinder til sin og Fioravantes geschæft. Han finder fortrinsvis vampede high society-kvinder, der ved, hvad de vil have og tilsyneladende finder det hos Fioravante. Men en dag støder Murray på en jødisk ortodoks enke, Avigal spillet af Vanessa Paradis, der pga. jødiske dog