Forestilling om en dåb
Emilie Parsbæk Skibdals debutroman Smitte gennem hud og luftveje handler om en kvinde, der bor i København med sin kæreste, da hun i en ung alder får konstateret cancer.
Det får hende til at rejse til Femø, hvor hun er vokset op, fordi hun »har en forestilling om en dåb. At havet på en eller anden måde er det eneste, der kan rense mig helt. Gøre mig rask«.
Romanen, der for det meste består af erindringsglimt, er gennemsyret af død. Ikke bare, når fortælleren tænker tilbage på mormorens død på hospitalet, morfarens druknedød eller aflivning af dyr, nej, døden er til stede overalt.
Som her i en passage om en so, der stopper op i »sin snusen, og i dette helt stille øjeblik forekommer det hende, at den kigger på sin døde unge med sorg. Forstår, at den er død. Og nu åbner den munden igen. Og som om den ikke ved, hvad den skal gøre, begynder den at æde den«.
Gennem romanen fortælles der også om et dødsbo, et teaterstykke, en hund, der blev væk, en refleksion om, hvad vi arver, og en forundring over Jackie Kennedys reaktion i kølvandet på mordet på John F. Kennedy.
Romanen er gennemsyret af død.
Det kan umiddelbart v