Mellem mørke kutter og paillet-flash-dance-look

The Knife består af søskendeparret Karin og Olof, der siden 1999 har forenet det auditive og visuelle på ret unik vis. De er i trit med tidens tand – hvis ikke lidt foran. De er stilistisk stærke og vokalt ret enestående med deres insisterende og dragende klang. De leger med normativiteten og udfordrer det gængse. Med tiden er de blevet mindre disko og mere dystre, og til søndagens koncert havde de tilmed dekonstrueret forholdet til det såkaldte kunstner-subjekt ved aldrig rigtigt at lade publikum vide, hvem der sang. Det var kun ved stemmens genkendelighed, at man kunne finde frem til manden/kvinden bag. Denne subversive handling skabte en ret unik koncertoplevelse og efterlod en stemning af fælles fest frem for et klassisk kunstner-versus-publikum-hierarki. Well done. Rygtet vil vide, at de har fået på puklen for denne omstyrtende strategi – folket vil se og hylde giraffen og ikke bare opleve 8 powerdansende mennesker på en scene, der ser ud som om de skiftes til at synge, mens de skifter kostumer og bevæger sig ægte svedigt. Jeg var vild med dette bevidst forvirrende format. I kombination med det hyper-eklektiske set-up, der indeholdt så mange referencer, at alle må