Genforelsket i sommeren

I fire byer lader Christel Wiinblad sine øjne flyve frit omkring. Hun lader sig fascinere og begejstre alle vegne af »[p]almerne, tagene, templerne. Det betyder bare forelsket.« Vi farer med blikket og stemmen rundt i korte registrerende sætninger, og jeg lader mig rive med.

Der er en næsten barnlig tone i det her oppe-at-køre-sprog, i utålmodigheden og umætteligheden, hele tiden videre til den næste farvestrålende eller glitrende ting. Her fra første side:

»Det flyder gavmildt. Hvem ejer egentlig en dør? Jeg kan godt lide penge, man kan købe sjove ting for dem. Ting, jeg elsker dem. Jeg kan lide at gå gennem verden i kjoler og lys.«

Ja, det flyder gavmildt kan man mærke, og det bliver det ved med. I korte og billedmættede sætninger tages læseren med rundt og videre rundt, og ind i sommeren.

En sommerbog

Man bliver helt hensat til lange sommerdage, hvor søvnen viger for festen, hvor man bare kan sidde ved et bål en hel nat, og natten efter i den ene lyse nat efter den anden, og bare kigge på himlen, der aldrig bliver rigtig mørk.

»Det er grågrønt, det samler sig. På himlen, den er ildrød og gylden, den er svovlgul. Den er plu