Gode fjender
En af de fineste ting ved Mikkel Thorups Fjendskab fra Aarhus Universitetsforlag, er hans skelnen mellem et ulige og et lige fjendskab. Det ulige fjendskab er det velkendte onde fjendebillede, hvor genstanden repræsenterer alt dårligt i verden og man selv er engleagtig blid, hvid og ren. I det ulige fjendskab er man ikke ked af at undertrykke, hævne og endda myrde.
Det lige fjendskab, det man kan kalde det gode fjendskab, er det institutionaliserede fjendskab. Her er vores uenigheder sat i system. Thorup bruger konflikten mellem kapitalister og arbejdere som eksempel: Da fjendskabet var ulige, var resultatet undertrykkelse, revolutioner og blodsudgydelse. Det lige fjendskab har skabt overenskomstsystemet, hvor interessekampen er blevet institutionaliseret. Begge sider anerkender den andens legitime ret til at forfølge deres interesse. Fjendskabet kan være en positiv drivkraft fordi den er skabende. »Uden fjender er der ingen grund til at anstrenge sig«, som det hedder et sted.
Idéhistorikeren Thorups tænkepause, er som resten af serien skrevet i en lettilgængelig essayistisk stil, uden at gå det mindste på kompromis med indholdet. Det er klogt, oplysende og lærerigt.
