Det skal du se på CPH:DOX

Untitled

»Den smukkeste film, som jeg kan forestille mig, er en film, som aldrig vil slå sig til ro,« er de første ord ytret i Untitled. Ordene er instruktør Michael Glawoggers egne, og hvis de står til troende, venter der en film, som er fuldstændig tro imod den filmkunst og ikke mindst -metode, som har styret Glawoggers dokumentarer lige siden debuten i 1989, og som især kommer til udtryk i storværkerne Megacitites, Workingman’s Death og Whore’s Glory. Men Untitled lader også til at være en mere radikal film. De flakkende observationer båret frem af en sociologisk puls og et samfundskritisk blik synes her at være helt frisat en tematisk styring, hvilket måske netop lader de store temaer træde renere frem i det hverdagsliv og de tilværelser, Glawogger så eminent plejer at indfange. Filmen beskrives som et kompendium, en slags filmiske notater nedfældet på farten, og består af råoptagelser skudt i løbet af to år på gennemrejse i over 12 lande i Europa og Nordafrika. Untitled er dog også Glawoggers sidste film. Hans faste klipper Mona Willi har færdiggjort filmen efter, Glawogger døde af malaria under optagelsern