Virkelighed og fiktion

I anledning af programlaunch for den 9. udgave af CPH:DOX, der finder sted fra 3.-13. november i år, vises to film om hver sin mere eller mindre nedbrudte heavy metal musikere. Bagefter til arrangementet, der har fået navnet ’Double Up Heavy Night’, vendes lidt plader. Det lyder jo ganske uformelt og hyggeligt nok, men man (som i jeg) håber ikke de to film sætter standarden for årets program.

I princippet er jeg lykkelig, når der er musik-dokumentarer på lærredet for mere mytisk stof her på jord, skal man lede længe efter. Sagt med andre ord, så overgår virkeligheden i reglen fiktionen, når det drejer sig om legender fra musikkens verden. Tag fx den ellers glimrende amerikanske forfatter Jonathan Lethems noget tynde rock-roman You Don’t Love Me Yet fra 2007 og sammenlign den med Keith Richards selvbiografi Life fra sidste år. Førstnævnte er end ikke et plekter til sidstnævntes spade af en bog. I rockens verden tæller levet liv, og når virkeligheden er Keith Richards’ må fantasien give fortabt. Sådan forholder det sig i reglen også, når vi bevæger os rundt i filmens verden. Jeg vil altid hellere se en dokumentarfilm af Martin Scorsese (der er akt