Sport er politik
Idealet om, at politik og sport ikke skal blandes sammen, efterleves sjældent. Historien har gang på gang vist, at sporten krydser politikkens vej og omvendt. Atlas anbefaler tre film, der på hver deres måde viser, hvordan sport også er en arena for politisk magtkamp og opportunisme, og hvordan sporten kan påvirke magten nedefra.
Red Army
Red Army er den kolde krig på is. Det sovjetiske ishockeylandshold var (næsten) uovervindeligt fra 1954 til 1991. Og triumferne blev vundet på ægte kommunistisk maner. En disciplineret defensiv, et stærkt kollektiv og en usårlig holdånd. Den, der havde pucken, var holdets slave. Ingen var over holdet. Spillestilen stod i stærk kontrast til den amerikanske stil, hvor brutal individualisme ofte var idealet.Red Army følger det sovjetiske holds succes og det uundgåelige fald fra tinderne, som på sin egen måde spejler Sovjetunionens opløsning.
Det er især backen Slava Fetisov, som er i centrum. Fetisov er en af de bedste ishockeyspillere nogensinde, og han var samtidig en af de første sovjetiske spillere, der skiftede til den amerikanske liga, NHL. Først måtte han kæmpe sig igennem jerntæ