Hvad skal vi med åndsidéer, hvis ikke vi kan tjene rigtig mange penge på dem?

På en af de sidste dage for dette års Århundredets Festival i Aarhus var jeg ved at finde mig til rette på Dokk1 til et arrangement om Michel Houellebecq og arven fra ungdomsoprøret i 68’, med en indføring af germanisten Morten Dyssel og akkompagnerende oplæsning af Thure Lindhardt. »Vil du ikke sørge for, at der ikke sætter sig nogen ved siden af dig, så Thure kan sidde der?« spurgte en af arrangørerne og gestikulerede mod den tomme stol ved siden af mig, fem minutter inden begyndte. »Jo«, svarede jeg. 

Til min anden side sad to velklædte mænd i fyrrerne. Den ene smilede skævt til mig og sagde, at det nok var meget godt, at det var mig, der skulle sidde ved siden af ham, for han havde nok bare stillet ham en masse spørgsmål. 

»Hvad ville du have spurgt ham om? « spurgte jeg ham.

»Nåh, bare hvornår han begyndte at læse Houellebecq og sådan«.

»Hvornår begyndte du selv at læse ham?«

Han fortalte, at han havde ædt sig gennem franskmandens forfatterskab på kraftige opfordringer fra sin ven, som sad ved siden af ham, mens han havde været arbejdsløs for et års