Åndenød

Hvis Friedrich Nietzsche havde levet i dag, ville han have læst Excel-ark-Danmark levitterne. Eller rettere: Man kan frygte, at han ikke ville have overlevet vores tid, at han ville være gået til grunde i mødet med den moderne åndløshed, sådan som han priste kulturen, ånden og den frie tanke.

Hvori består da denne påståede åndløshed? Svaret er mangefacetteret, men lad mig forsøge med et par indkogte suppeterninger: I den maniske jagt på effektivitet, i den reformliderlige omstillingsparathed, den allestedsnærværende leflen for fleksibilitet og dynamik; i det evindelige måleri, der i vores uddannelsesystem sprogliggøres i umusikalske floskler som kompetencer, færdigheder og viden og afstedkommer vanskabninger som læring, læringsrum, videnscentre og fanden og hans pumpestok.

Og hvad med de vestlige samfunds evindelige snak om vækst, vores perverse forbrugerisme, vores modvilje mod det langsomme, det tænksomme, det dvælende, det dybe og høje, som aldrig kan måles og vejes og stilles på rad og række?

Og hvad med den tyranniske tro på fremtid og progression, ja, hvad med besættelsen af morgendagens frembringelser