Hvor står misinformationsmaskinen?

»Hun rynkede panden.« Det er en sætning, jeg har oversat fra norsk i dag. På originalsproget hedder den: »Hun rynket pannen.«

Det er ikke så underligt, at en af de ting, der kan holde mig vågen om natten, er frygten for at miste mit arbejde til kunstig intelligens. Til daglig oversætter jeg, redigerer, kværulerer (ulønnet) og læser korrektur. Den tid er nok snart forbi. For tre måneder siden fyrede Politiken deres seks timelønnede korrekturlæsere til fordel for kunstig intelligens. Og faktisk har selv store forlag som Gyldendal brugt maskiner til at oversætte litteratur i mere end et år.

Er resultatet godt? Altså, nej, selvfølgelig ikke. I forlagsbranchen ryster man på hovedet af sprogmodeller med dårligt sprog. For nylig gennemgik en række svenske oversættere en maskinoversat ungdomsroman og kunne sende et eksemplar tilbage til forlaget, der lignede en dumpet danskstil fra helvede. 

I mediebranchen handler frygten især om hallucinerende AI, der taler usandt. For et par uger siden publicerede de amerikanske aviser Chicago Sun-Times og Philadelphia