Kun i fiktionen får man afløb for begæret

Det blev en sommer, hvor der udkom en række af uforglemmelige bøger om unge kvinder og ældre mænd. Først – i forsommeren – udkom Deborah Levys Augustblå, der handler om klaverlærerinden og hendes ældre mandlige lærer, der ligger for døden, og om hendes møde med en kvindelige dobbeltgænger, der virker til tale til hende med en stemme inde fra hende selv.

Så udkom Jenny Erpenbecks dristige og fuldkommen uovertrufne KAIROS, om den helt unge kvinde og hendes voldsomme forelskelse i en ældre, gift mand, hun møder ved et stoppested i et afgørende (øje)blik, der fryser tiden.

Og nu i Emma Rosenzweigs lidenskabelige debut Jeg giver alt væk tages dette så et skridt videre: Den unge kvinde er flyttet ind hos den ældre mand i det lyserøde hus, hvor han før boede med en anden. Og også her, som hos Erpenbeck, er det skyggefortællingen, der gøres til hovedfortælling. De andre kvinder i Rosenzweigs roman vil ikke vide af hovedpersonen, der har (over)taget en anden kvindes mand. De vil end ikke kigge på hende, straffer hende ved ikke at skænke hende deres blik, og på denne måde mister hun sin fornemmelse af eksistens: hvis ingen andre ser hende, hvordan sk