Drømmen om at høre til

Anmelderne roser hende for en helt ny brug af jeg-fortælleren, og på nettet hyldes hun for at være en stemme, der endelig er »schwarz, queer und Ossi«. Olivia Wenzels debutroman 1000 Serpentinen Angst, der udkom sidste år, har været lidt af en litterær sensation i hjemlandet Tyskland.

Hovedpersonen er født i DDR i midten af 1980erne. Hendes bedsteforældre er tro mod partiet, og moren er for punk til de herskende værdier, hvilket ikke ligefrem bliver nemmere, da hun får to børn med en mand fra Angola. Snart er hun alene med et par tvillinger, der er mørkere i huden, end familienormerne i landsbyen omkring dem. Hun begynder at gemme en pistol under madrassen.

»Jeg arbejder med det biografiske stof, men har samtidig brug for at kunne trække mig selv ud af fortællingen,« forklarer Olivia Wenzel i sin lejlighed i Berlin. »Jeg opdagede hurtigt, hvor kraftfuld autofiktion er, og udover at skabe en æstetisk ramme for fortællingen, har genren også en slags beskyttende funktion for mig. Man får lov at forbinde forskellige billeder og historier med hinanden, så der er andet på spil end min egen personlige fortælling. Når scenerne i bogen bliver smertefulde, ka