»Stålvilje, oceanvilje, rumvilje. Din?«

Romanen Happy Sally følger to svømmende kvinder. Den ene er den virkelige figur, Sally Bauer, hvis liv Sara Stridsberg digter frit over. Bauer fik sit internationale gennembrud som svømmer, da hun krydsede Den Engelske Kanal i 1939.

Den anden svømmer er Ellen, der med Sally som forbillede forsøger at krydse Kanalen i 1983. Romanen fortælles i lange stræk af Ellens datter, som betragter sin mor og spørger: Hvad er forskellen på drømme og uovervindelig vilje? »Stålvilje, oceanvilje, rumvilje. Din?«

I den karakteristiske stridsbergske stil ved vi hele tiden, hvad der vil ske i romanen. Hvem der vil lykkes, og hvem der vil fejle. Hvor Ellens skæbne er på vej hen. Derfor findes romanens spænding i karakterernes inderste dilemmaer, som sitrer i kødet og giver genlyd, længe efter, man har lagt romanen fra sig.

Det minder om Marguerite Duras’ indædthed, gentagelserne i sproget, der synes at komme fra en grundlæggende ubeslutsomhed langt nede under hverdagens fremadskridende tid. Også derfor er havet, vandet, bølgerne så stærkt et billede, dets ufattelige kraft og samtidig dets stilhed så virkningsfuld en metafor: »Havet beslutter sig. Mennesker beslutter sig.«