Katastrofen tillader at vi kan lade en dør stå åben for forestillinger

Det var en perfekt efterårsdag i New England for halvandet år siden. Solen skinnede, og det særligt intense løvfald for dén region var lige begyndt at sætte ind. Grønne, røde og gule grene hang ned over villavejenes tunge elledninger. Jeg var rejst fra Boston til Amherst, hvor den amerikanske forfatter Ocean Vuong bor og underviser på universitetet. Vuongs hus ligger for enden af en vej ud til grønne skove og bakker, få gader fra det hus, hvor Emily Dickinson, en af Vuongs mange inspirationskilder, boede hele sit liv. Vi sad i Vuongs stue, hvis store vinduer vender ud mod en svulmende have, og talte om hans første digtsamling Night Sky With Exit Wounds, der havde placeret ham på den amerikanske litterære stjernehimmel, om hans første roman, som han var ved at være færdig med, om USA i 1960’erne, psykoanalyse og om Vuongs eget forhold til den litteraturarv, han skriver fra. I hans nye roman, On Earth We’re Briefly Gorgeous, bliver forholdet til de store forfattere, Vuong er så inspireret af, da også indirekte nævnt: »Jeg flygtede fra min lorte-high school for at tilbringe dagene i New York fortabt i stakke af biblioteksbøger hvor jeg læste obskure tekster af afd