I poesien er der ikke noget at plyndre

»Når jeg læser prosa, føles det som en flod, jeg bare kan lade mig følge af. Men når jeg læser poesi, er jeg nødt til at deltage, og jeg er nødt til at lade mig konfrontere. Og jeg synes, det føles meget tro over for, hvordan det føles at være menneske.« Ocean Vuong sidder på en lille puf i sin dagligstue i Florence, Massachusetts og drikker grøn te. Hans ben er lagt over kors, hans hænder er foldet i skødet, og hans stemme er blid og en smule syngende, uanset hvad han taler om. Hans første digtsamling Night Sky With Exit Wounds udkom i 2016 og vandt T.S. Eliot-prisen i 2018. Hans første roman, On Earth We’re Briefly Georgeous, udkommer på Penguin Press i juni 2019, men skal blandt andet også udgives i Storbritannien, Tyskland, Italien, Frankrig og Danmark. Midt i succesen sidder Ocean Vuong lige her og balancerer ydmyghed og grandiositet, som om han har gjort det i tusind og ikke 30 år: »Jeg læser ret meget ældgammel kinesisk filosofi, især Lao-Tzu. På et tidspunkt blev han spurgt af en af sine studerende: Hvad er kunstnerens rolle i dag? Det spurgte de også om for tusind år siden, hvilket jeg synes er opmuntrende. Lao-Tzu sagde, at kunstnerens rolle er at gå