Du kan ikke fortælle din historie til alle

Vi sidder, med jeg-personen Faye, ved siden af en fremmed mand i et fly. Han er træt og er hele tiden ved at falde i søvn i sædet. Samtidig kommer han til at sprede sine ben ud i midtergangen, fordi han er for høj. Faye observerer dette og stewardessens irriterede irettesættelser, hver gang hun skal forbi manden. Så begynder de så småt at tale sammen. Og så begynder han, ikke uventet, at bekende sin historie til hende.

Sådan starter Kudos, den sidste roman i Rachel Cusks Outline-triologi, hvor vi følger Faye, som også er forfatter, gennem hendes hverdag. Som i åbningsscenen med manden i flyet, er Faye faktisk aldrig i hovedsædet. Det er de andres stemmer og historier man hører, hvadenten det er den tilfældige mand eller en god veninde. Det er denne radikale passivitet, der har fået anmeldere til at proklamere, at Cusk har opfundet en ny slags roman, hvor jeg-personens fortællerstemme er forsøgt fjernet fra ligningen. Flere gange sker det, at en person oversvømmer Faye med sit livs historie og så spørger hende: Hvad så med dig? Men før Faye kan svare, har Cusk sluttet kapitlet og når man vender siden, er vi transporteret videre ind i en andens historie ige