Kan det lade sig gøre at leve uden at udøve vold?

Han Kang er afdæmpet, lyttende og taler så blidt, at alle små lyde i rummet pludselig gør opmærksom på sig selv. Kaffemaskinen summer, blæsten suser om hjørnet på bygningens glasklædte facade, og en svag lyd af skridt fra den tæppeklædte gang udenfor slipper igennem til interviewlokalet. Da talen falder på Vegetaren, som hun modtog Man Booker Award for i 2016, svarer hun omhyggeligt og eftertænksomt på de spørgsmål, hun må være blevet stillet et utal af gange på sine bogturnéer gennem Europa og USA. Hun er blevet modtaget som en kritiker af det sydkoreanske patriarkat, og romanen er blevet læst som et vidnesbyrd om vold i en stivnet, arkaisk samfundsstruktur. En sådan læsning afspejler imidlertid ikke Han Kangs opfattelse af hverken personerne i Vegetaren eller deres omstændigheder:

»Jeg forsøger ikke at tegne et socialrealistisk portræt af Sydkorea, men overdriver mine personers karaktertræk, så de bliver utroværdige fortællere. Det er for at understrege, at voldsmanden er selvkrænkende. Ved sin voldsudøvelse mister man evnen til at møde den anden, og i min roman finder der ingen sande møder sted – hverken mellem barn og forælder eller mellem