Print artikel

Hjernen løber løbsk

Illustration: Tiril Haug Johne
Interview
04.02.20
I den norske forfatter Ingvild Schades seneste roman, Bergverket, bliver almindelig hverdagserkendelse forvrænget til det ukendelige igennem bevidsthedsstrømmen hos et stort barn, som det er svært at tro på virkelig kan eksistere. ATLAS mødte forfatteren i Oslo.

Ingvild Schades seneste roman fortælles af et barn, som det er svært at tro på virkelig kan eksistere. Karsten på 14 år leger eller overbeviser sig selv om, at han opdager et mord på en mannequin-dukke, og igennem hans intense tankestrøm forvrænges almindelig dagligdagserkendelse igennem hans gammelklogt paranoide og overmodne analyser af de voksnes verden:

»Å forklare kryssklipning til et barn. Gjøre det fengslende med rare stemmer, tegnspråk, hånden som saks, hvilken idiot koser seg med sånt? Nei, vet dere hva, sa jeg, og med dette sagt dreide jeg foredraget inn mot en tematikk ment å imponere de eldre tilskuerne, de som vet å sette pris på dybde, tyngde, altså hva som best beskriver geo (jord) og logi (lære), for det skulle de vite, at i spenningsfeltet mellom full forvirring og endelig oppklart drapsgåte, hadde jeg lurt inn et par artige fakta om klodens opprinnelse, hvordan diverse materialer raste i baner rundt solen før de klumpet seg sammen i avgrensede kuler, planeter, måner.«

»Jeg har lyst til at vise den usikkerhed, børn egentlig står i.«

Schades romansprog er bygget op af modstridende, oprigtigt overraskende elementer: Det overanalyserende blik hos det kaotisk vidende barn er opstemt overvældende som hos Clarice Lispector og morbidt som hos Unica Zürn. Schade skriver med andre ord på en måde, som simpelthen er anderledes, og de norske anmeldere har da også blandt andet skrevet, at »Schade skriver distinkt i al sin Schade-het«, at hun er »i ferd med at skape sin egen undergenre«, og så er hun blevet sammenlignet med verdenskendte kanonforfattere som Vonnegut og Bulgakov.

-Folk siger, at det, du skriver er sjovt, men er det egentlig ikke ret uhyggeligt?

»Jeg kunne godt tænke mig, at det skulle læses sådan. Jeg synes, Drammens rekordbok (Schades første roman, red). er en mere humoristisk roman end Bergverket. Den synes jeg er virkelig mørk. Og der er jo nogen, der griner, men jeg håber, at latteren bliver lidt smertefuld på et tidspunkt. Jeg har også grinet, når jeg har skrevet, og så pludselig bliver Karsten helt levende, og så er der noget ækelt derinde, som jeg ikke helt ved, hvad er, men som jeg synes er meget trist. Jeg synes, han har sådan en slags hjernekrig, som er væmmelig at se på.«

-Hvorfor valgte du at skrive en bog, som fortælles fra et barns perspektiv?

»Han har virkelig mange store begreber, som han har samlet op, fordi han er så meget sammen med voksne, og så sætter ham dem selv sammen. Men der er noget, som ikke stemmer, for han har noget umodent ved sig og samtidig noget overmodent. Og jeg syntes, det var virkelig interessant. Det er som om, han har sproget, men han har ikke livet endnu. Men jeg tror, der er mange, som har svært ved at godtage, at han er 14 år, og det synes jeg også er lidt spændende – at man kan lave karakterer, som ikke nødvendigvis er genkendelige. Jeg måtte selv arbejde virkelig meget for at tro på det.«

-Hvad gjorde du for at holde fast i at tro på eksistensen af en så usædvanlig og næsten utænkelig karakter som Karsten, mens du skrev romanen?

»Jeg tror, at børn godt kan være som ham til en vis grad, men jeg har bare skruet rigtig meget op, så det bliver helt ekstremt. Jeg har tænkt på, at Karsten og andre børn idealiserer sine forældre virkelig meget op til et vist punkt, og Karsten gør det i en ekstrem grad, så han næsten er både sin mor og sin far. Og så synes jeg, at den måde, han taler på, siger så meget om, hvor han kommer fra. Sådan et mærkeligt hjem, hvor de snakker så stift, og hvor alt skal være så rigtigt.«

»Historien om Abraham og Isak i det gamle testamente fortæller jo om et barn, som går efter sine forældre i fuld tillid og uden at vide, hvad der egentlig skal ske. Isak bærer selv tømmeret til det bål, han skal lægges på. Så jeg tænkte, at jeg har lyst til at vise den usikkerhed, børn egentlig står i.«

-Det virker som om, du er ret inspireret af psykoanalysen i det, du skriver?

»Det er jeg også, men jeg har ikke studeret det på en organiseret måde. Jeg ved, der er en masse viden, jeg ikke har, men jeg opfatter det som et sted, hvor der kan opstå nogle sære forståelser. Jeg tror, Karsten er vældig opdraget af Jung og drømme og sine anima- og animus-sider. Det er meget svævende, men han har et bestemt ønske om at blive voksen på en måde, som man aldrig bliver. Man er jo ikke hel, før man er død, men Karsten stræber efter virkelig at blive hel.«

»Jeg tænker også på, om det er en slags forsvarsmekanisme at gruble meget over emner som liv og død, hvis der er noget andet, som er vanskeligt i ens hverdagsliv, noget som måske egentlig er mere virkeligt. De konkrete ting kan være de mest vanskelige at forstå nogle gange.«

-Hvad er det for et erkendelsessystem, Karsten er fanget i?

»Jeg tror på en måde, at han ikke har noget håndfast at tro på, så han tænker, at man kan tro på hvad som helst. Og så bygger man på, og så laves der regler ud fra det, og det er en vældig voldsom måde at se ting på. Men jeg tror, at hvis jeg for eksempel selv er træt, og hvis jeg ligesom føler, at nu er tingene meningsløse, at den forestilling, jeg så har af, hvad verden er, den kan jeg jo bygge på ingenting. Bare årsager, årsager, årsager, der fører tilbage til en bestemt tro.«

-Synes du, det er vigtigt at tage børns tankeverdener alvorligt som noget, der har selvstændig værdi?

»Ja. Man må se på det som en virkelig vigtig verden. Det allervigtigste faktisk. Det er forfærdelig farligt at glemme det. Man har sådan et nedladende syn på mennesker i psykiatrien, fordi man har glemt som voksen, at hjernen kan løbe løbsk. Det er farligt at glemme. For der er masser værdi i det. Både for børn, men også for voksne, tror jeg. Det er virkelig vigtigt at have kendskab til den verden og rent faktisk tage den alvorligt.«

Vi bruger cookies

Vi bruger cookies til at integrere med vores videoudbyder og til at lave anonymiseret statistik over trafikken på vores hjemmeside.
Cookies er små tekstfiler, som kan bruges af websteder til at gøre en brugers oplevelse mere effektiv. Loven fastslår, at vi kan gemme cookies på din enhed, hvis de er strengt nødvendige for at sikre leveringen af den tjeneste, du udtrykkeligt har anmodet om at bruge. For alle andre typer cookies skal vi indhente dit samtykke.

Dette websted bruger forskellige typer af cookies. Nogle cookies sættes af tredjeparts tjenester, der vises på vores sider. Du kan til enhver tid ændre eller tilbagetrække dit samtykke fra Cookiedeklarationen.

Læs mereLuk

Statistik cookies hjælper webstedsejere med at forstå, hvordan de besøgende interagerer med hjemmesider ved at indsamle og rapportere oplysninger anonymt.
Sociale medier cookies tillader os at integrere med velkendte sociale mediers platforme. Formålet er en mikstur af marketing, statistik og interaktioner med 3. parts platformen.