Hjernen løber løbsk

Ingvild Schades seneste roman fortælles af et barn, som det er svært at tro på virkelig kan eksistere. Karsten på 14 år leger eller overbeviser sig selv om, at han opdager et mord på en mannequin-dukke, og igennem hans intense tankestrøm forvrænges almindelig dagligdagserkendelse igennem hans gammelklogt paranoide og overmodne analyser af de voksnes verden:

»Å forklare kryssklipning til et barn. Gjøre det fengslende med rare stemmer, tegnspråk, hånden som saks, hvilken idiot koser seg med sånt? Nei, vet dere hva, sa jeg, og med dette sagt dreide jeg foredraget inn mot en tematikk ment å imponere de eldre tilskuerne, de som vet å sette pris på dybde, tyngde, altså hva som best beskriver geo (jord) og logi (lære), for det skulle de vite, at i spenningsfeltet mellom full forvirring og endelig oppklart drapsgåte, hadde jeg lurt inn et par artige fakta om klodens opprinnelse, hvordan diverse materialer raste i baner rundt solen før de klumpet seg sammen i avgrensede kuler, planeter, måner.«

»Jeg har lyst til at vise den usikkerhed, børn egentlig står i.«

Schades romansprog er bygget op af modstridende, oprigtigt overraskende elementer: Det o