At hyle med ulvene
Den bayerske provinsby Ingolstadt i Weimartiden sætter scenen for Marieluise Fleißers roman En fryd for foreningen. Efter 1. Verdenskrig har det besejrede Tyskland kastet sig fanatisk over sportsudøvelse. Sportsforeninger dukker op overalt. Ingolstadt, der tidligere har været en vigtig militærby, skal i denne mellemkrigstid finde en ny identitet, og her bliver foreningslivet det vigtigste sociale lim.
Fleißer var som ung både Bertolt Brechts elskerinde og samarbejdspartner. Hun endte dog med at vende den venstreorienterede avantgarde ryggen og flytte tilbage til barndomsbyen Ingolstadt, hvor hun levede et tilbagetrukket liv. En fryd for foreningen er hendes eneste roman. Bogen, der udkom første gang i 1931, to år før Hitlers magtovertagelse, giver et satirisk billede af Weimarrepublikkens interne spændinger. Aggressionerne ligger og ulmer lige under overfladen – nogle af dem får man afløb for til sportsstævnerne, men ikke alle kan rummes inden for foreningslivets rammer.
At være en fryd for foreningen er i Fleißers optik ikke specielt ønskværdigt.
De to hovedpersoner Gustl Gillich, en lokal svømmestjerne og tobaksbuti
