Kærlighed gør blind

Albert Albinus er en velhavende og respekteret filmskaber, der tilsyneladende af ren kedsomhed begynder at drømme om at omdanne maleriklassikere til små animationsfilm. At få Skriget eller Venus’ fødsel eller endnu bedre, noget Rembrandt, til at rejse sig fra lærredet og blive en bevægelig, skøn billedstrøm:

»Hvor betagende ville det ikke være, tænkte han, hvis man kunne anvende denne fremgangsmåde til at gengive et eller andet velkendt billede, helst fra den hollandske skole, ganske fejlfrit på filmlærredet i klare farver og så vække det til live – med bevægelse og gestik, grafisk udarbejdet i fuldkommen harmoni med deres statiske tilstand på billedet, for eksempel en ølstue med små skikkelser der lystigt sad og drak ved træborde, og et solbeskinnet glimt af en gård med opsadlede heste – og det hele så med ét blev levende med den lille mand i rødt her, der satte kruset fra sig, pigen med bakken dér, som vristede sig fri, og en høne der begyndte at pikke i døråbningen.«

Forsøg aldrig at styre skønheden, for det vil alligevel altid være skønheden, der styrer dig.

Albinus’ doktor Frankenstein-agtige drøm om at vække subl