Trøstesløs potent livslede

Jeg kender ingen bedre bog om ungdomslivets lidelser end Denton Welchs In Youth is Pleasure. Welchs selvbiografiske roman fra 1945 er et forfinet, hvinende sardonisk portræt af ensomheden i hele dens forfærdende fylde. De sirligt anrettede sætninger stritter af ophidset længsel, punket afsky og en påtaget troskyldighed, der slår overfølsomt ud i uforskammede fantasier om kød og død. Som når en pêche melba dessert med rød escoffiersauce bliver til glinsende fersken-baller badet i deres eget, størknede blod. Eller en nysselig kæledyrskirkegård i solnedgang forvandles til en åben massegrav af inficerede spædbørnskroppe, med slapt hængende »dumme hoveder« og savlende »åbne runde munde«.

Forlaget Sidste Århundrede har udgivet Welchs roman i deres serie af grotesker. Ungdoms sødme, som titlen lyder på dansk, er glimrende oversat af Theis Duelund, der også har skrevet efterord.

I et brev fra 1943 beskriver en 28årig Denton Welch sine hobbyer som »old glass, china, furniture, little pictures and picnicking alone«. Hovedpersonen i Ungdoms sødme er kostskoledrengen Orvil Pym, der ligeledes fortaber sig i ornamenterede nips og ensomme udflugt