Vallonsk druktur på slingrekurs
Ne me quitte pas, en belgisk/hollandsk dokumentarfilm af Sabine Lubbe Bakker og Niels van Koeverden, udspiller sig i et noget trøstesløst område af den fransktalende belgiske provins Vallonien. Det er bagsiden af den europæiske drøm (hvis der nogensinde har været én). Den rådne pommes frites. Der hvor ”tabermænd” har mistet orienteringen i en kompleks verden og bruger timerne på at længes efter gamle dage i en tåge af alkohol.
Ne me quitte pas betyder ”forlad mig ikke,” og vi møder den midaldrende Marcel, netop som han er blevet forladt af hustru og tre børn. Deprimeret søger han trøst på bunden af flasken og omkring køkkenbordet hos den noget ældre tidligere lastbilchauffør Bob, der altid har et lommefilosofisk svar til Marcels spørgsmål om kærlighed, alkohol, selvmord og venskab. Sammen slæber de sig gennem tilværelsen. Til fastelavnsfest, på alkoholafvænningsklinik og på gåture i de vallonske skove. Og efterhånden lærer vi, at også Bob, der drikker en liter rom om dagen, har lig i lasten: han ser ikke længere sine voksne børn.
Bløde kvindeinderlår
Der er med andre ord rigeligt med tragedie i dokumentarfilmen (og masser af s
