Silketråde, sølvbiler, månen der brummer
- Undskyld – Antony, hvad laver du herude i
haven?
- Jeg fanger snegle, Mads. Lede sataner, der
spiser af salaten.
- Snegle er tvekønnede, ikke?
- Særkønnede, jo. De kan befrugte sig selv, tror
jeg. Skabe liv i sig selv. Og æde salaten.
- Kog dem hellere. Må jeg holde dig i hånden?
- Mine hænder er brune af jord, Mads. Du får
beskidte fingre, beskidte øjne. Spørg mig i
stedet om kvindeligheden. Den interesserer
mig.
- Jeg er den eneste kvinde her, der ikke er gal.
- Når man har taget hvad man vil have, vil man
aldrig have det igen.
- Og månen?
- Hænger der som en dronning. En lille pige.
Da jeg var yngre forestillede jeg mig, at jeg var
månen. At jeg bare hang dér. Sang.
- Hope there’s someone who’ll take care of me
when I die … ?
- Måske dør månen ikke. Måske er den allerede
død og bare et spøgelse, et filmtrick. Månen
har overmenneskelige kræfter.
- Tidevandet?
- Tidevandet, ja. Mennesket, ja. Hvis vi er
70% vand, hvorfor skulle m
