Nervernes mysterier i en udsultet krop
Der er visse bøger, som sætter sig fast. Bøger, der bliver uafrystelige for læseren og samtidig får plads som uomgængelige klassikere i verdenslitteraturhistorien. Til disse bøger hører Knut Hamsuns modernistiske roman Sult fra 1890. På fredag bliver den genudgivet fra Gyldendal i en nyoversættelse af Kim Leine – for første gang på dansk, i sin fulde længde. Det er en glimrende udgave og en glimrende anledning til at få læst eller genlæst romanen.
Sult er en kriseskildring af et liv som ludfattig omvandrende forfatter i slutningen af 1800-tallets moderne storby, Kristiania. Romanen består udelukkende af den unavngivne forfatters dokumentariske beskrivelser af, hvordan den gnavende sult både splitter sindet og forfattergerningen. Eller som Hamsun selv beskrev det: En roman om Nervernes mysterier i en udsultet krop. Protagonisten er en intellektuel outsider, der forsøger at komme sulten til livs ved at tjene på sine skriverier. Uden at trække begreber som autofiktion ned over romanen, er denne beskrivelse i øvrigt rammende for Knut Hamsun selv. Målet for den sultne vandrer, protagonisten såvel som Hamsun, er mætheden. Midlet er skrivning
