Monumenternes mænd redder kunsten, men er langtfra selv et kunstværk

Monumenternes mænd, skrevet, instrueret og produceret af George Clooney, vil gerne være den underholdene onkel, der har et par seriøse emner at diskutere. Desværre er onklen blevet gammel og halter af sted. De mange stjerneskuespillere – vi snakker foruden Clooney selv, Matt Damon, Bill Murray, John Goodman og Jean Dujardin fra The Artist – hygger sig i hver deres løsrevne scener, men det samler sig aldrig til en fortælling med et klart narrativt drive.

Monumenternes mænd bygger ellers på den virkelige historie om en flok amerikanske arkitekter, konservatorer og museumsfolk, der drog til Europa i slutningen af 2. verdenskrig for at sikre værdifulde kunstskatte, inden de blev bombet i stumper og stykker af kampstyrker eller før Hitler – eller russerne – nåede at stjæle dem.

Da Churchill under krigens mørkeste stunder blev spurgt, hvorvidt den britiske kunst- og kulturstøtte ikke skulle bruges på militæret i stedet, så svarede han: »Men hvad er det så, vi kæmper for?« (Churchill sagde det vist aldrig, men det er for så vidt ligegyldigt her). Det er denne antagelse, at historien, som den har materialiseret sig i kunsten, er vigtigere at fors