Med hår som en rotte

Cirka midtvejs i den i alt fire timer lange seance begyndte enkelte publikummer så småt at sive fra den ellers fuldt pakkede sidned-koncert med alt, hvad dertil hører af forbud mod indtag af alkoholiske drikke og generel mangel på rock attitude. Manden på scenen – den tidligere hellraizer, nu tørlagte folk rocker med navnet, der rimer så besynderligt på stadionrock i 90erne – benyttede lejligheden til at istemme en improviseret sang om et par, han øjnede forlade salen... Parret var på date. Han havde inviteret hende. Hun var modstræbende gået med til det, selv om det var søndag aften. Havde siddet gennem to timer, indtil nok var nok. Nu insisterede hun på, at de skulle gå med følgende karakteristik af manden på scenen:

»this dude who sings endless sad songs, dressed in a weird black metal t-shirt and hair like a … like a rat !«

Hvortil daten forsvarede sig forlegent :

»But he helps me communicate my feelings towards you«.

Det startede ellers mere sammenbidt. Efter opvarmning – en fyr på guitar/klaver ved navn Chris Stills og en tendens til selvparodiering – gik aftenens hovednavn alene på scenen mærkværdigt introduceret af the Gr