Mød redaktionen: Rebekka Bundgaard

Hvad læser du i din fritid, når du læser af lyst?

Ligesom mange andre, fik jeg efter min studietid på Litteraturhistorie en næsten kvalmende fornemmelse ved at tage en bog op, fordi jeg havde læst så meget at det ikke føltes fedt længere. Jeg tænkte næsten, at jeg havde gjort mig selv en bjørnetjeneste ved at vælge det studie, fordi jeg havde ødelagt min egen største hobby for mig selv. Her for halvandet år siden, da jeg blev færdig, skulle jeg så finde ind til læselysten igen. Noget af det, jeg praktiserer, er at finde en tilfældig bog i en boghandel, som jeg ikke har fået anbefalet af nogen, og som ikke er en af de bøger, man bare skal læse, og så købe den og læse den. Det synes jeg har været noget af det mest befriende, bare at lade sig overraske af litteraturen. Nogle gange er det så virkelig godt og andre gange er det ikke lige så godt, men i det mindste føler man ikke det der læsepres. 

Når det er sagt, så elsker jeg litteratur, der får mig til at grine. Det gør Michel Houellebecq og Dostojevskij altid. Det er nok noget med deres skildringer af menneskets grundlæggende ucharmerende natur.  

Hvis du skulle vælge et emne eller en disciplin, som du gerne ville vide mere om, hvad skulle det så være?

Helt vildt mange, selvfølgelig. Men det fede ved det her job er også netop, at man har mulighed for at sætte sig ind i noget nyt. Én af de første ting, jeg skulle lave på mit tidligere job var at lave et stort portrætinterview af Nikolaj Hübbe, som jo er balletmester ved den Kongelige Ballet. Jeg vidste virkelig ikke noget om ballet, så jeg brugte tre uger på se alle dokumentarer, jeg kunne finde om ballet og tale med vores teateranmelder og balletekspert, der kunne sætte mig ind i det hele. Det var virkelig en fed proces, det der med at blive klog på noget nyt og meget specifikt. Som teenager havde jeg været med min familie i København, hvor min mor havde besluttet at vi skulle ind at se Nøddeknækkeren, og der jeg faldt næsten i søvn undervejs, så meget kedede jeg mig. Men da jeg denne gang skulle til prøveopvisninger, efter at have brugt tre uger på at sætte mig ind i emnet, blev jeg enormt rørt af det, fordi jeg nu forstod, hvad det handlede om.

Er der en ATLAS-artikel som du har været særligt stolt af at have skrevet?

I løbet af min studietid har jeg af og til gemt et tema eller en sætning, en underviser har sagt, og tænkt, at det kunne der blive en artikel ud af en dag. Og to gange i løbet af den tid, jeg har været her, har jeg kunnet række ud til mine gamle undervisere og faktisk få lavet en artikel ud af deres forskning. Den ene gang skrev jeg om EU og kunst, og den anden om forholdet mellem havet, litteraturen og klimakrisen. Jeg synes, det er virkelig vigtigt at bruge noget spalteplads på at formidle noget af alt det, der foregår bag murene inde på uddannelsesinstitutionerne. De to gange, hvor det er sket, det har føltes som at give lidt tilbage til den kæmpe gave som det er at gå på universitetet i så mange år. Noget af den allermest spændende viden og de allerstørste nyheder kommer fra universiteterne, så jeg er virkelig tilfreds, når jeg kan give det et nyt liv i magasinet.

Jeg er desuden meget glad for det portræt, jeg har skrevet om min barndomsby Frederikshavn, hvori jeg også fortæller historien om den økonomiske krise, som byen befinder sig i lige nu. Normalt er det en stor del af mit arbejde at bedrive kritisk kulturjournalistik, og det elsker jeg også, men her kunne jeg lege med at kombinere journalistikken med en art bittersød kærlighedserklæring til byen, jeg er vokset op i, og det var en meget meningsfuld oplevelse for mig.

Hvad synes du, der mangler mere af i det danske medielandskab?

Jeg synes, det er nemt at finde noget for enhver smag i det danske mediebillede. Men jeg synes ikke, der bliver leget nok med det, et medie kan. Der er en generel nyhedstræthed og informationstræthed, som vi jo taler om hele tiden. Man kan skyde skylden på mange ting; om det er på grund af sociale medier og vores dårlige koncentrationsevne eller om det er fordi at det er muligt at modtage så meget god, reelt gennemarbejdet viden fra så mange steder, at det findes i overflod og altid er let at finde. Men hvis journalistik skal pirre éns nysgerrighed i en tid, hvor informationerne kommer alle vegne fra, så tror jeg også det kræver at man tør gå i nogle andre retninger end det, der er blevet vanen eller normen inden for danske medier. Jeg tror der er rigtig mange måder, man kan bedrive ordentlig, god journalistik på, som alligevel leger lidt med formerne. Vi skylder hinanden at ryste posen lidt.