Mød redaktionen: Kristoffer Granov

Hvad synes du, der mangler mere af i det danske medielandskab?

Jeg tror jeg vil sige, hvad vi mangler mindre af, til at starte med. Vi mangler mindre nyheder. Ikke fordi der er noget galt med nyheder i sig selv, men der bliver bare brugt uforholdsmæssigt mange ressourcer på det, der lige er sket, og alt for få ressourcer på at forstå, hvorfor det lige er sket. Det er nok det, jeg vil sige, vi mangler: mere baggrund, mere dybde og mere analyse. Og så synes jeg jo, at nogle af de formater, vi laver, som kan være for eksempel den essayistiske reportage, er bedre til at afdække virkeligheden. Og bedre til at hjælpe os til at forstå vores samtid. Der er nok et lidt for snævert billede af, hvad journalistik er. Den gamle tradition for, at skønlitterære forfattere skriver journalistik, synes jeg er utrolig værdifuld, men den er lidt gået tabt nogle steder. Det er en genre, som vi prøver at dyrke her på Atlas.

Er der en ATLAS-artikel som har været særlig svær eller spændende at skrive, eller som du har været særligt stolt af?

Jeg skrev engang en reportage fra Israel, som jeg tit tænker over fordi præmissen var at vi jo var blevet inviteret til Israel af de israelske myndigheder, på en form for charmetur, hvor de skulle vise journalister fra Skandinavien, hvorfor det er et dejligt land – og særligt hvorfor det er et dejligt land at rejse til som turist. Og jeg syntes, det var interessant at tage imod den invitation vel vidende at der er nogen der ligesom prøver, ikke nødvendigvis føre én bag lyset, men prøver at vise én deres side af fortællingen. Og så være bevidst om, at måske størstedelen af deres del af fortællingen er rigtig og sandfærdig, men der er også en lille del af fortællingen, der ikke er. Og at tage de kilder, de præsenterer for mig, seriøst, og tage det, de siger, for gode varer, og så samtidig opsøge nogle andre kilder, som viser et andet billede. Det synes jeg i hvert fald er et eksempel på hvordan journalistik, men også reportageformatet kan være med til at vise, at sandheden om verden er kompliceret, og at den også afhænger af, hvem der fortæller den.

Hvad læser du i din fritid, når du læser af lyst?

Det er meget svært at læse nærmest noget som helst, uden at man tænker på sprogets virkemidler. Sådan er det også, når man læser et eller andet, man går forbi i gadebilledet, om det er en valgplakat, eller det er graffiti eller det er en reklame, hvor nogen prøver at prakke et eller andet produkt på én. Det tror jeg også gør sig gældende, når jeg læser journalistik eller litteratur eller non-fiktion.

Men hvis du skulle på stranden en dag, hvad ville du så tage med?

Så ville jeg nok læse en sportsbog. Sådan noget som både er interessant, og også ikke er interessant på samme tid.

Hvad mener du med det?

Den gamle pave, ham der den polske pave, ikke? Han sagde engang noget i retning af, at ”fodbold er den vigtigste ikke-vigtige ting i verden.” Jeg tror på den måde?

Hvis du skulle vælge et emne eller en disciplin, som du gerne ville vide mere om, hvad skulle det så være?

Jeg tror at rigtig mange mennesker, inklusiv mig selv, ville have rigtig godt af at være lidt mere naturvidenskabeligt dannede. At det ville gøre at man var klædt bedre på til at forstå og deltage i debatten om klimaforandringer, for eksempel. Det synes jeg helt klart er en hæmsko, at nogle gange virker det som om at de her naturvidenskabsfolk ligesom altid skal begynde med Adam og Eva, når de skal fortælle os, hvorfor det hele er lige ved at gå ad helvede til.

Men så må man jo læse nogle bøger.