Lyserød bamse med stor kniv i hjertet
Jeg'et er ramt af en række psykiske lidelser. Det er paranoidt, måske skizofrent. Frygter for, at folk bryder ind i hendes lejlighed, taler til stemmer, til flere du'er. Digtene foregår i og omkring et system af tabletter, journalsider og jeg'ets navn på et sygesikringskort. Det er et jeg, der må huske sig selv på troen på lyset. Bo inde i den sætning for at glemme alt det sorte.
Graviditeten: »Resultatet af testen står med to streger under / det er ukarakteristisk og nærmest uhyggeligt / at du hopper i sofaen af glæde.« I samlingens fjerde digt understreges graviditeten, men det er langt fra lykkeligt, det er ikke Østerbromorivildselvrealisering, det er uhyggeligt at hoppe i sofaen af glæde. Digtet taler om eksistensberettigelse, hvorfor sætte noget i verden, når man ikke selv kan være i den? I digtet flyder »De psykiatriske diagnoser sammen som vand« og »sporerne i hjernen bliver dybere for hver gang.« Hvordan føder man med bevidstheden om, at barnet kan arve den psykiske sygdom?
En smadret hjerne, og kvinden som udsat hylster er klare motiver hos Jones. Hvor jeg'et fantaserer om selvmordet, drømmer jeg'et, at et mandligt du, slår
