Giv naturen rettigheder, inden den tager dem selv
Charles Darwin havde ret. Livet på jorden udfolder sig som et udskillelsesløb mellem arter. Enhver eksistens fungerer i et kompliceret afhængigheds- og konkurrenceforhold med omgivelserne. Det er slet ikke nemt. Heldigvis er livet skruet sådan sammen, at det tilpasser sig skiftende omstændigheder. Arter forgår, livet som sådan er svært at få has på.
Vil man have illustreret, hvad der sker, når en art glemmer den lære og bliver overmodig, skal man bare se Ruben Östlunds guldpalmevinder Triangle of Sadness. Filmen demonstrerer faren ved at tro, man bliver urørlig, bare fordi man er øverst i fødekæden inden for sin egen art. Ingen undslipper naturens luner, om så de kommer indefra i form af kropsligt ubehag, eller udefra i form af vilde dyr på en øde ø. Under velstandens fernis er vi alle lige svage, bange og latterlige.
Derfor kunne det være passende at prøve en mere ydmyg tilgang til vores egen væren her på planeten. Det er ambitionen bag j