Fundet i fremmedgørelsen
- Hey Frank, hvorfor smiler du så stort?
- Det er fordi min første plade allerede har solgt ret godt og fået nogle fine anmeldelser, Mads. Det sætter jeg virkeligt pris på.
- Det kan jeg godt forstå, Frankie. Med al det arbejde der ligger bag og sådan. Men det hele handler jo ikke om salg og anmeldelser...
- Nej, selvfølgeligt ikke. Men når man laver kunst, musik og den slags er det altid rart at folk synes om det. Man blotter sig jo, siger se 'det er det jeg kan', "mit nøgne hjerte" osv., og når folk så kaster roser, bliver rørte og siger "det her holder" giver det selvtillid og lysten til at blive ved...
- Så du har været nervøs inden udgivelsen?
- Fucking angst. Jeg har ligget i min seng. Ikke spist. Snakket med mig selv. Den slags.
- Og røget?
- Pinde og pot, yup.
- Jeg kunne godt tænke mig at vi talte lidt om alt det her halløj med seksualiteten, som der har været lidt snak om. Du har engang været forelsket i en dreng, og den forelskelse har været inspiration for mange af dine sange. Det skrev du i et brev på din blog. Rune Skyum-Nielsen gav anmeldelsen af din plade overskriften "Bøssemanden indtager hiphoppen". Er det en god
