En trækkerdrengs bekendelser
Pik, nosser, sved, sæd og røvhuller. Det er der nok af i Tomas Lagermand Lundmes debutroman Forhud fra 1998, som forlaget Møller har valgt at genoptrykke. Romanens fortæller, den unavngivne trækkerdreng, vælter sig i mænd og lader sig gerne tage af dem: »Jeg er en andens barn. Ikke mor og fars, men alles«. I en konstant rus af coke rives han brutal rundt af »karportsfærdre«, »familiealfonser«, »pølsevognsfede« middelklasse mænd og bodegaklamme stoddere, med næverne siddende lige så løst på håndleddene, som deres pik altid er klar med en frisk ladning. I »den trygge fornemmelse af straf og smerte« føler han sig hjemme. Det er dér, han er nogen: »Jeg er en flink dreng. Jeg er lærenem«. Han ved, hvad han laver, og han er god til det. Med begge ender åbne tager han imod og spiller en rolle, men forskydes bøddel-offer forholdet - og forvandles til et ligevægtigt et af slagsen - stejler han og kræver sin underdanige position tilbage.
Barndom og underlægningsmusik
Grunden til det hele skal (måske) findes i barndommen, hvor den ene »far« blev erstattet af den anden, moderen drak (og det, der var værre) og
