Det skal du se på CPH PIX 18
Zama
Sydamerikanske film om den europæiske kolonisering har de senere år vakt opsigt på den internationale filmscene. Men hvor film som Lisandro Alonsos Jauja fra 2014 med Viggo Mortensen i hovedrollen og Ciro Guerras Slangens favntag fra 2016 bevæger sig på grænsen af den vestlige verdensforståelse og skaber drømmeagtige universer, der smelter sydamerikansk mytologi sammen med koloniseringens gruopvækkende trang til at udforske og overmande det fremmede, så lader Lucrecia Martels Zama til at være en mere eksplicit hudfletning af kolonitiden i slutningen af 1800-tallet. Alt i Zama synes at ånde af kolonialisme. Den former enhver scene, ytring og krop. Skævtsiddende parykker, sveddryppende stift tøj, forrådnede lig og udbrud af kolera og pest sætter stemningen. FIlmen handler om en spansk administrator Diego de Zama, der styrer en afsidesliggende forpost ved Paraguayfloden. Zama venter på en forfremmelse, der skal bringe ham tættere på familien i Buenos Aires, men forfremmelsen kommer ikke. Zama er isoleret og ensom og forfalder til seksuelle eskapader for at fordrive tiden og måske holde en eksistentiel angst fra døren.
