Unionen på den polemiske slagtebænk
Det er altid spændende, når nogen sætter sig for at slagte en hellig ko – sådan en af vores fælles etablerede sandheder, som ofte bliver gentaget og sjældnere angrebet. Præcis sådan en sandhed er historien om EF/EU som garant for fred.
Denne udlægning af det europæiske projekt er, hvad vi har lært i skolen, og hvad Nobelkomiteen har hædret for relativt nylig, og efterhånden har ph.d., kulturforsker og debattør Kasper Støvring fået nok og sat koen kniven for struben.
Hvad er nu Støvrings alternative forklaring på årtiers fred i Vesteuropa? Jo, det drejer sig om den sammenhængskraft, der står så centralt i mandens værk og verdensanskuelse. Kort sagt at det er yderst fornuftigt med homogene samfund, hvor udbredelsen af folket overlapper en enkelt jurisdiktion i skikkelse af nationalstat.
Eller mere konkret: Det er takket være overensstemmelsen mellem nationer og stater fra 1945 og fremefter, at vi har haft det ret fredeligt i over et halvt århundrede. Det er på samme vis fraværet af denne overensstemmelse, der gør, at krigen lige netop bryder ud i det overnationale projekt Jugoslavien frem for herhjemme. Og det kan man jo så overveje med, når man overvejer EU.
