Kvinden, der følte sig nødt til det
Det er noget af en slagkraftig titel, Pia Kjærsgaard har valgt til sin nye selvbiografi. Fordi jeg var nødt til det, smiler Pia på omslaget, og det antyder jo nogle gode historier om magt og intriger gennem årtiers dansk politik. Den type historier, man kender, hvis man er en 66-årig politiker med snart 30 års erfaring fra Folketinget alene, og langt de fleste år som partileder.
Pia Kjærsgaard er en kvinde med mange tilsyneladende modsætninger, og det gælder både som person og som politiker. Hvor er den røde tråd fra Glistrups parti til Dansk Folkepartis ældrecheck og øget offentlig vækst? Og hvad laver den lille mands repræsentant egentlig til bal hos dronningen? Det er da også spørgsmål, som Pia Kjærsgaard, sekunderet af journalist Jette Meier Carlsen, tager til efterretning med et grundlæggende godkendt resultat.
Historierne er jo gode sammen og hver for sig, lige fra Fremskridtspartiets kaos over Dansk Folkepartis fødsel og til VOK-flertallet, som det rettelig hedder i de kredse. Det er dog også historier, jeg i en eller anden udlægning har set før. Der er mindre reelt nyt, end jeg forventede, især med hensyn til perioden siden Kjærsgaards midtvejsskild