»Det lykkeligste øjeblik er nu«
Det er slutningen af november, da jeg ankommer til Litauens hovedstad, Vilnius, iført en tung, sort pelsfrakke, som engang tilhørte en forlængst afdød slægtning. Jeg bliver sat af lige ved siden af byens gamle rådhus, hvor det viser sig, at den årlige festival for ukrainsk folkemusik netop er ved at finde sted.
Der er boder med brugskunst, vanter og mad. På scenen står en kvinde, som læser digte op. Hun bliver afløst af et ukrainsk punk band, der lyder lidt som Gogol Bordello. Med undtagelse af arrangementets egne frivillige er pladsen nærmest helt tom. Det regner, og stemningen er slukøret. Spørgsmålet er, om skuffelsen skyldes det ringe fremmøde, eller om det er fordi, Ukraines præsident, Victor Yanukovych, få dage tidligere har annonceret, at han alligevel ikke har tænkt sig at underskrive den omfattende handels- og associeringsaftale mellem EU og Ukraine, som det ellers har været forventet ville blive indgået i forbindelse med det to-dage lange møde i Vilnius. En aftale som skulle markere den foreløbige kulmination på Litauens første formandskab for EU, men som måske snarere har vist, at der stadig er en kløft i Europa.
Et par dage senere mødes jeg me
