Litauens bitre citroner
Litauens parlament, Seimas, er et udsøgt eksempel på sovjet-arkitektur. Bygningen er maltfarvet og bastant. Forskanset bag en sikkerhedssluse, en forhal, en lang gang, en elevator, endnu en lang gang, og et forkontor, sidder han, Andrius Kubilius, som var Litauens premierminister fra 1999 til 2000 og igen fra 2008 til 2012. Han ser træt ud og lidt rødmosset - sådan som toppolitikere ofte kommer til at se ud efter mange år i manegen. Han rejser sig fra sit skrivebord bagerst i lokalet, men før han hilser, ifører han sig sin jakke, som har hængt på stolen bag ham – det er helt utænkeligt for ham, kan man se, at lade sig interviewe uden den. Han genner os venligt – mig og presserådgiveren, som også skal overvære seancen - hen i en sofa af lyst imiteret læder, før han selv sætter sig i en anden. To kopper kaffe med underkop kommer ind helt af sig selv. Lokalet er bart, og jeg kan ikke helt gennemskue, om tomheden skyldes baltisk æstetik, eller om det er udtryk for, at Kubilius fortsat nægter at finde sig til rette i oppositionens hovedkvarter.
Lehman Brothers kollaps betragtes af mange som starten på den globale finanskrise. Når Kubilius udtaler selskabets navn, lyder det som
