Kongen har altid ret
I Danmark er vi vant til, at staten vil os det godt. Den indkræver skatter, omfordeler og sørger for velfærd. Den er blød. Den passer godt på sine borgere, sikrer en solid økonomi med høj beskæftigelse, og den har igennem mange år formået at holde de sociale spændinger på et yderst moderat niveau. Hvis en kommune er ved at gå konkurs, træder staten altid til. Hvis du bliver syg, er staten din ven.
Spørgsmålet er dog, om det går så godt, hvis man pirker lidt i velfærdsoverfladen og kigger nærmere på forholdet mellem staten og dens borgere. Løfter man blikket fra alle de gratis hospitaler og skolerne og den offentlige tandretning, trygheden simpelthen, ser det hele måske ikke nær så hyggeligt og velfærdsblødt ud. Hvad sker der egentlig, hvis staten bryder loven? Hvis den tvangsfjerner dit barn på et uretmæssigt grundlag? Hvis den fører en omfartsvej gennem din baghave uden at have det juridiske grundlag på plads? Hvordan er borgernes retsstilling egentlig over for staten i Danmark?
