Er der behov for en ny velfærdskontrakt?

Den følger os fra vugge til grav, vi elsker at rose den, når vi er på ferie i udlandet, og en hvis venstresnoet amerikansk præsidentkandidat ser den som en forbilledlig måde at indrette samfundet på. Velfærdsstaten er en størrelse alle danskere har en mening om, en mening, der ofte baserer sig på dagspressens sporadiske pip om endnu en velfærdsforringelse. De færreste har dog spekuleret længere over de helt grundlæggende  principper for vores nuværende samfundsmodel, og tager den måske endda for givet. Den er dog ikke givet, og i stedet resultatet af mange generationers især socialdemokratisk indflydelse på dansk politik. Men foranlediget af nye problemstillinger i samfundet, pågår der i denne tid en mere grundlæggende debat om de bagvedliggende idéer for velfærdsstaten, der stiller spørgsmålstegn ved den universelle socialdemokratiske velfærdsmodel, som vi kender den fra lærebøgerne.

Som borger i Danmark har man en ret til velfærdsydelser, og man har pligt til at bidrage til fællesskabet over skattebilletten, hvis man er i stand til at arbejde. Det er den såkaldte velfærdskontrakt, der stort set siden den danske velfærdsstats grundlæggelse har været et bærende princip. Se