Fangst
Det spidse hoved stikker op af vandet 20 meter væk og kigger lige på mig. Det er gråligt med pletter og lange knurhår og får mig til at tænke på en gammel mand med pjusket overskæg.
Jeg trækker Maliks fætter i ærmet og peger over på sælen igennem motorlarmen, og han bremser båden med et overrasket råb.
En kombineret bevægelse af at dreje i rattet og slukke motoren samtidigt standser båden i et effektivt ryk, der får os til at halvsnuble hen over hinanden på dækket.
Vi løber smågrinende rundt i båden imens vi finder våbnene frem og rydder det værste kiks og kaffe væk fra dækket, hele tiden med et halvt øje på sælen.
Efter at have været her i omkring to uger har jeg observeret (og deltaget i) det her pre-kill ritual i forskellige variationer fra fanger til fanger, når en sæl er spottet; Nuka begynder at nynne, Quipisoq sige
