Print artikel

Naturromantisk bjørnebrøl

Analyse
08.05.20
Bear Grylls personificerer forestillingen om den autentiske overlever, der kan sy en sæl om til en våddragt. Men måske er han snarere et eksempel på vor tids autenticitetshungrende romantisering af den vilde natur.

Da jeg for nylig købte en Bear Grylls 8000Mah Solar Power Bank var det med et håb om, at den ville lette overgangen til mere udendørs chill-tid. Jeg forestillede mig, at jeg nu kunne ligge på en eng ved siden af et bål og se HBO i dagevis, og deltage i Zoom-møder med min afdeling fra dybet af en skov.

Der var uden tvivl tale om et af de coronapandemi-køb, som i første bølge bestod i, at folk hamstrede håndkøbsmedicin og toiletruller, og nu i anden fase, at folk går på nettet og køber hyggelige ting at få tiden til at gå med, såsom grøntsagsfrø og kattekillinger.

I brochuren, der fulgte med power banken, er den fotograferet med sine solpaneler foldet ud i forskellige bjerglandskaber og jungler. På et af billederne knæler Edward Michael “Bear” Grylls selv i en skov og holder sit produkt op mod lyset i en slags kristen gestus.

Han er ikke det vejrbidte, “bjørnede” gemyt, som hans kælenavn ellers antyder, han ser “glat” ud, det eftertragtede look af en dreng, der er blevet gammel. Han ville kunne færdes i Silicon Valley eller hos Prada, uden at nogen løftede et øjenbryn.

Bear Grylls er vært på programmet Man vs. Wild, hvor vi blandt de mere legendariske klip ser ham lave en død sæl om til en våddragt for at slippe væk fra en klippeø i den Engelske Kanal; løfte en elefantlort op til munden in the middle of nowhere og klemme den for væde; eller løfte et tykt stykke bark af et træ i junglen og fremdrage en enorm larve, som han tygger sig igennem, imens gul slim løber ned af hans hage.

Stilen er overgearet, og specielt de elementer hvor han skal spise noget ulækkert, lader til at være populære. Der er noget challengeagtigt over det, for i Man vs. Wild er det slut med at høre fuglene synge, det handler om at fylde sig med protein og fedt og grave sig ned i et hul, indtil redningshelikopteren kommer. Man kan lave et stykke kul og et siv om til et sugerør og drikke direkte af en vandpyt, og selvom det efter hans ansigtsudtryk at dømme stadig ikke smager godt, kan du nu synke det uden at brække dig eller få feber.

I hans programmer det slut med Jack Londons romantiske ”danser med ulve”-univers, eller Eden Ahbez’ Jesus-hippie-figur, som vandrer rundt i The Big Room. Grylls har med andre ord påny gjort naturen til et ubehageligt sted.

Ringenes Herre, som udkom i årene inden Grylls' programmer, viste os magiske skove med alfer og kloge træer og rejsekammerater. Et dragende univers som man ønskede sig ind i. Med Bear Grylls er naturen atter blevet noget grænseoverskridende og brutalt, som at spise en larve levende. Det får alt sammen vores stue og vores el-kedel til at fremstå hyggeligere end nogensinde.

Som mange andre dygtige formidlere underspiller Grylls sin rolle, og får det, han laver, til at se ”nemt” ud. Specielt når han fanger fisk, træder showbizz i baggrunden, og han begynder at blive ægte opslugt. Som en, der selv fisker, snyder han mig imidlertid ikke her: han er hands-down den mest begavede fisker, jeg nogensinde har set.

I Alaska læser han et vandløbs forløb højt for os som en sætning, inden han går over og jager en ørred op på bredden. I Louisianas sumpe hiver han en 20-kilos catfish ud af sin hule af sumpvandet ved at lokke den til at bide ham i hånden. Jeg har aldrig før set nogen slå en fisk bevidstløs ved at slå med en gren ovenpå vandet, eller tænkt på, at man kan tage fat i en ål, hvis man har sand på hænderne.

De dele, som handler om at bygge nød-shelters og tænde bål, virker mindre inspirerede.

Måske fordi, som det nu har vist sig, at Grylls heller ikke sov i sin shelter, men i stedet brugte natten under en dobbeltdyne på en nærliggende Lodge med badekar, poolbord og restaurant. Ligesom at en elefantlort, ligesom en hestepære, faktisk er for dehydreret til, at det rigtigt kan lade sig gøre at presse væde ud af den, medmindre man, som Grylls gjorde, hælder lidt vand ud over den fra en flaske først.

At Bear Grylls er klar til at lave sådan nogle fifs for at peppe sine programmer op, gør ham ikke til en faker, men beviser tværtimod hans evne som survivor i en meget større og bredere forstand, nemlig som en overlever i den moderne medievirkelighed, et hårdt kompetetivt system, der får vildmarken til at blegne.

Det var Niels, der kom med den pointe for nogle dage siden. Vi  gik en tur i skoven. Jeg havde glemt min nye power bank, og da det desuden regnede, som det nogle gange gør i The Big Room, besluttede vi os for at skære den planlagte tur ned med flere timer.

Vi prøvede at vippe barken af et dødt træ, som Bear Grylls gjorde, men fandt kun nogle bænkebidere og dræbersnegle. Men vi befandt os også bare i en almindelig bøgeplantage uden for Helsinge.

Vi bruger cookies

Vi bruger cookies til at integrere med vores videoudbyder og til at lave anonymiseret statistik over trafikken på vores hjemmeside.
Cookies er små tekstfiler, som kan bruges af websteder til at gøre en brugers oplevelse mere effektiv. Loven fastslår, at vi kan gemme cookies på din enhed, hvis de er strengt nødvendige for at sikre leveringen af den tjeneste, du udtrykkeligt har anmodet om at bruge. For alle andre typer cookies skal vi indhente dit samtykke.

Dette websted bruger forskellige typer af cookies. Nogle cookies sættes af tredjeparts tjenester, der vises på vores sider. Du kan til enhver tid ændre eller tilbagetrække dit samtykke fra Cookiedeklarationen.

Læs mereLuk

Statistik cookies hjælper webstedsejere med at forstå, hvordan de besøgende interagerer med hjemmesider ved at indsamle og rapportere oplysninger anonymt.
Sociale medier cookies tillader os at integrere med velkendte sociale mediers platforme. Formålet er en mikstur af marketing, statistik og interaktioner med 3. parts platformen.