Babylons manglende sammenhængskraft

Den europæiske identitet er i krise, hører vi dagligt i nyhederne. Det er en krise, der i dag bl.a. afspejler sig i den britiske afstemning, migrationskrise, økonomisk krise osv. En krise i den europæiske identitet forudsætter imidlertid, at det som udgangspunkt giver mening at tale om en europæisk identitet. Så måske består krisen snarere i, at det netop endnu ikke er lykkedes at etablere en europæisk identitet. For at det kan lykkes, må vi have nogle identitetskriterier, som slår fast, hvad det er, vi identificerer os med ved Europa for at tale om europæisk identitet. Først da kan vi tale om en krise i den europæiske identitet.

I disse dage er alles øjne rettet mod briterne. Briterne føler sig først og fremmest som briter og ikke som europæere. Det kommer til udtryk i noget diffust kaldet nationalfølelse. Briterne siges at have svært ved at identificere sig med Europa på samme måde, som franskmændene og tyskerne gør, fordi de leder efter en ny identitet i en globaliseret verden, efter at deres imperium ikke længere eksisterer. Striden om den europæiske identitet findes altså ikke på europæisk grund, men udkæmpes i første omgang på den nationale arena. Her an