Det grænseløse Europas fald
Der er vendinger, som formår at indfange og udtrykke en epokal situation så klart, at de brænder sig fast i vores kollektive bevidsthed og bliver uadskillelige fra situationen, de udtrykker.
Det var i begyndelsen af august 1914, at den britiske udenrigsminister Lord Grey sagde de berømte ord: »Overalt i Europa slukkes lygterne, vi skal ikke se dem tændt igen i vores livstid«. Grey talte her om den storkrig, der stod for døren, og i de følgende år skulle bade Europa i blod og piske det med svøber af ild og jern, indtil det havde mistet enhver tro på de idealer, Grey og hans generation af statsmænd havde viet deres liv til. Førkrigstidens Europa havde sin gammelpatriarkalske og autoritære indslag til trods været en opvisning i liberalitet og fremskridtstro, hvor visheden om, at udvikling betød fremskridt, syntes solid og urokkelig.
Der var nationalstater, og der var grænser, men det var også en tid, hvor en mand kunne rejse tværs over Europa uden pas. Kun ved Rusland måtte han vise legitimation, men hvad skulle han da også der
Der var nationalstater, og der var grænser, men det var også en tid, hvor en mand kunne rejse tværs over
